Notat- og referatteknik - notatteknik - referatteknik

Kursus i at tage dækkende notater og skrive gode referater

På dette kursus lærer du at bruge alle mødereferentens mest effektive værktøjer. Du bliver i stand til at tage dækkende og relevante notater, selv når diskussionen på et møde går hurtigt og i flere retninger. Du bliver også trænet i at omsætte dine hurtigt nedfældede (men præcise og forståelige) notater til referater der kommunikerer professionelt og overbevisende.

Målgruppe for kurset Notat- og referatteknik

Vi holder kurset på bestilling hos jer. Kurset henvender sig til alle referenter uanset uddannelse og baggrund. Nogle referenter deltager selv i de møder de refererer, andre ikke. Nogle er endog både mødeledere og referenter. Vi kører jer igennem et nøje planlagt program hvor I træner færdighederne i et build up-system. Vi sørger for at I udbygger jeres repertoire af metoder, uanset hvilket niveau I har fra start.

Udbytte for deltageren

Udbyttet af kurset Notat- og referatteknik er dobbelt: Dels bliver dine referater bedre, dels bruger du mindre tid og færre kræfter på dem. Du får en sikkerhed der gør dig afslappet som referent, og det vil forhøje din arbejdsglæde. Du vil aldrig mere opleve den ubehagelige følelse af at du ikke 'er med', og at du ikke formår at lytte og notere samtidigt. Tværtimod: Du vil opleve at du svæver over vandene og ved præcis hvad du skal notere, og hvornår. Dine notater vil være så forståelige at du ikke behøver skrive referatet straks efter mødet. Du kan i princippet skrive det flere måneder senere. Og dit referat vil være præcist og dækkende og fremstå professionelt med hverken for lidt eller for meget tekst.

Udbytte for virksomheden

En dygtig referent er et aktiv for enhver afdeling eller virksomhed. En masse vigtigt arbejde foregår på møder, og referenten er garant for at det bliver ordentligt og præsentabelt dokumenteret. Gode referater forhøjer værdien af møderne og sparer tid og kræfter i det lange løb fordi informationerne vil være tilgængelige i en passende form. Og med et reduceret tidsforbrug på referatskrivningen frigøres tid til andre opgaver.

Indhold på kurset Notat- og referatteknik

Kurset veksler mellem korte teorioplæg - og masser af meget varierede øvelser så du virkelig får trænet alle aspekter af dit håndværk som referent.

  • Test: Hvordan tager du notater?
  • Øvelser i at koge budskaber ned til ultrakorte sætninger
  • Brug af symboler og forkortelser
  • Håndskrevne notater og pc-notater - hvad er bedst, og hvornår?
  • Zigzag-metoden og hvorfor den er overlegen i forhold til de fleste andre notatsystemer
  • Modelnotater: mindmap, diskussionsmodellen og mødemodellen
  • Hvordan du tager referat af fragmenterede og ustrukturerede diskussioner
  • Refererattyper - korte og lange - hvornår bruger du hvad?
  • Sproget i referatet - sådan rammer du den korrekte, formelle tone
  • Opstilling af gode referater med alle formalia

Underviseren på kurset Notat- og referatteknik

Kaare Thomsen er specialist i mødeledelse, mødeteknik og skriftlig kommunikation. Han underviser i referatteknik for kunder som A.P. Møller Maersk, Codan, Danmarks Apotekerforening, Dansk Flygtningehjælp, Falck, Femernforbindelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsvaret, Grønlands Sundhedsministerium, KOMBIT, Københavns Kommune, Lægeforeningen, Statoil, Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet.

Læs også om disse kurser

Skriftlig kommunikation ...
Skriv korrekt dansk ...
Mødeledelse og facilitering ...

Info

Afholdes Efter aftale hos jer
Varighed: Typisk 1 dag
Holdstørrelse Efter aftale
Underviser Kaare Thomsen

Pris, holdstørrelse og indhold efter aftale. Ring 70 20 36 37, eller skriv til os og få et godt tilbud.

 


Fagligt stærkt, indlevende, godt med eksempler, gode redskaber. Sarah Ehrenreich, informationsmedarbejder, Greve Nord Projektet

Det ramte præcis det jeg søgte! Gitte Wahlström Larsen, korporal, Søværnet

Gode teknikker. Gode øvelser, som virkelig kan bruges. Og det var spændende hele tiden. Camilla Stubbe, Femern A/S

Kursets tilrettelæggelse var tip-top! Du gjorde det fantastisk godt med super humor. Jeg vil klart anbefale dig, da det hele blev meget levende formidlet. Anita Andersen, sekretær, Lægeforeningen Syd

Fagligt et supergodt kursus, som kan bruges i hverdagen. Anne Grethe Jepsen, sekretær, Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland

Det har været et godt og meget givende kursus. Jeg føler mig rustet til at tage referat i fremtiden. Lea Holm, ministersekretær, Departementet for Sundhed og Infrastruktur, Grønland

Super relevant i min dagligdag på arbejdet. Skønt at en sur tjans pludselig bliver sjov. Gitte Bergman, IT-konsulent. Københavns kommune

Gode værktøjer til at at bruge mindre tid til at skrive et bedre referat. Gitte Hessner, Tilskudskonsulent, Danmarks Apotekerforening

Underviseren har et højt fagligt niveau. Randi Weihrauch, Femern A/S

Super kursus, glæder mig til at komme i gang med min nye viden. Helle Hollender, Kontorassistent, Falck

Underviseren er meget kompetent og meget dygtig og underviser på en meget behagelig afslappet måde. Janet Jørgensen, Kreditkonsulent, Codan Forsikring A/S

Kan anbefale kurset til andre - absolut! Nina Jensen, Kreditkonsulent, Codan Forsikring A/S

Et rigtig godt kursus, som jeg mener, at jeg får stor gavn af fremadrettet. Joan Christensen, Assistent, Forsvaret

Gode teknikker. Mange øvelser - både nemme og svære. God instruktør. Mette Sofie Maysfelt, Assitent, Forsvaret

God involvering af kursister. Anders Engberg, Dansk Flygtningehjælp

Virkelig brugbart. Cecilie Michel Boesen, Dansk Flygtningehjælp

Godt kursus - mange gode tips - og meget interessant at prøve teknikker. Meget tilfreds med kurset. Helle Broe, Dansk Flygtningehjælp

Humor, dialog, historier :-) Vibeke Bach Madsen, Dansk Flygtningehjælp

God underviser med stor baggrundsviden. Jeg har lært mange nye værktøjer. Kirsten Mikkelsen, Sønderborg Kommune

Gode forklaringer og redskaber til at fange de rigtige elementer i et møde. Morten Nielsen, Sønderborg Kommune

En styrke med fysiske øvelser og eksempler. Mit vigtigste udbytte var en styrket evne til at finde budskabet i det sagte i stedet for at skrive alt. Deltager fra Sønderborg Kommune