Udskriv

Konfliktmægling og konfliktløsning for ledere

Lær at hjælpe i konflikter, som du ikke selv er part i

Ledelse går ud på at udføre arbejdsopgaver gennem andre. At få et hold til at fungere - at være katalysator for, at såvel individet som gruppen yder det optimale. I enhver gruppe kan og vil der opstå konflikter - de er en del af det at være menneske. Desværre er konflikter noget af det mest kontraproduktive, der findes. Får konflikter lov at vokse sig store, kan de være decideret ødelæggende for afdelingen eller virksomheden. Derfor giver det mening at ruste ledergruppen til at arbejde med egne såvel som andres konflikter. Vi kan tilbyde jer at holde et kursus om konflikthåndtering, hvor vi træner jeres ledergruppe i at forstå og håndtere konflikter værdigt og effektivt.

Effekten af dette kursus kan styrkes med opfølgende coaching - enten individuelle sessioner eller gruppecoaching. Kontakt os og hør, hvordan vi kan tilrettelægge et forløb skræddersyet til jer.

Undervisere på kurset Konfliktløsning for ledere

Gottleben er specialiseret i håndtering af vanskelige dialoger og strategiske værktøjer til personlig kommunikation. Kurset Konfliktmægling og konfliktløsning for ledere dækkes af to undervisere. Jens Hyldahl er cand.mag. i psykologi og pædagogik og specialist i konflikthåndtering og ikkevoldelig kommunikation. Kaare Thomsen er cand.mag. i sprog og psykologi og uddannet adfærdsterapeut samt specialiseret i strategisk kommunikation, herunder samtaleteknik.

Målgruppe for kurset Konfliktmægling for ledere

Målgruppen for kurset er både formelle og uformelle ledere, herunder projektledere, undervisere og andre, som leder processer. Ønsker i at holde kurset, starter vi med at holde et møde med jer, hvor vi klarlægger situation, formål og ønsket udbytte. Herefter udarbejder vi et kursusprogram designet til jeres behov. 

Udbytte for deltagerne

Kurset Konfliktmægling og konfliktløsning for ledere giver først og fremmest konkrete værktøjer og indsigter, der kan bruges aktivt med det samme til gavn for samarbejdet i jeres respektive grupper. Men vi ser også kurset som en personlig og faglig udvikling, hvor I lærer jer selv at kende fra en ny side og arbejder med jeres holdninger og kommunikation, også i bredere forstand. Efter kurset vil I føle jer inspiret og have selvsikkerhed til at tackle problemer internt i jeres grupper. 

Udbytte for virksomheden

Virksomhedens udbytte kan måles både på produktivitet og på en styrkelse af det psykiske arbejdsmiljø. Bedre resultater og gladere medarbejdere og ledere.

Form og indhold

Kurset er sammensat af målrettede oplæg, diskussioner, refleksion og øvelser, herunder rollespil. I kommer til at øve intensivt, og I får feedback på jeres anvendelse af værktøjerne til konfliktmægling. Modulerne på kurset kan fx være:

  • Forståelse af konflikter - hvordan de opstår, hvad de skyldes, hvordan de udvikler sig, og hvad de gør ved os
  • Konflikttrappen - det kendte og alment accepterede værktøj til konfliktforståelse
  • Hvornår vælger du at gå ind i en konflikt, som du ikke selv er part i?
  • Definition af din rolle som konfliktløser - sådan træder du ind i rollen
  • Samtaler med parterne inden du evt. vælger at optræde som konfliktmægler
  • Forberedelse af det formelle, konfliktmæglende møde
  • Sådan forløber mødet - model for din mæglingsproces
  • Opstil regler for parternes rolle og kommunikation
  • Konfliktmæglerens samtaleteknik - sådan giver du plads til parterne, samtidig med at du holder fast i din autoritet
  • Interessedialog og forhandling af løsningen
  • Rollespilsøvelser, hvor du træner gennemførelsen af konfliktmæglende møder

Kursusinfo

Afholdes  Efter aftale som specielt tilrettet forløb hos kunden 
Varighed   1, 2 eller 3 dage eller som kort workshop eller foredrag
Holdstørrelse  Efter aftale
Undervisere  Jens Hyldahl 
Kaare Thomsen      

 

Ring 70 20 36 37
eller skriv til os 
og få et tilbud.

  

Læs også om disse kurser

Assertiv kommunikation >
Konflikthåndtering og konfliktløsning >
Forhandlingsteknik >
Argumentation og samtaleteknik >

Gå til top >