På dansk er udtrykket at italesætte blevet almindeligt. Det betyder - i daglig tale - at sætte ord på noget. Men bag dette ord, som er oversat fra fransk og stammer fra den franske filosof Michel Foucault, ligger en bemærkelsesværdig teori - om magt! Også andre filosoffer har udviklet teorier om sprog og magt, blandt andre George Lakoff og Mike Johnson, begge amerikanere. Jeg er optaget af deres forskning, der undersøger forholdet mellem metaforer og erkendelse. Det lykkes dem at give et bud på hvordan framing fungerer. En forklaring der viser i hvor høj grad denne lumske brug af sproget giver magt og indflydelse. Den viden de har udviklet, er i mine øjne banebrydende. Og når jeg underviser i hvordan den omsættes i praksis, kan jeg se at der kommer stærkere forhandlere ud af det. I foredraget gransker vi også en socialpsykologisk vinkel, nemlig aksen dominans-ligeværdighed. Forskning peger i retning af at følelser i denne kategori kan sige noget om hvor holdbar en aftale er, fx hvor længe et indgået forlig respekteres af de to parter. Derfor har jeg i mange år ment at sproget i en vis forstand giver os mulighed for at aflæse "kvaliteten" af både proces og resultat. Og så har jeg selvfølgelig en mening om hvilke sproglige iscenesættelser der giver størst afkast. Jeg er optaget af både teori og praksis. Jeg har været forhandlingsrådgiver i 25 år og har set det meste. Men jeg er også humanist af uddannelse og dybt forankret i teori. Min særlige ting er at bygge bro mellem de to. NB. I forventes ikke at have nogen speciel viden om hverken sprog, retorik, psykologi eller filosofi. Men I må være friske på at vi nørder lidt. |
Ring 70 20 36 37 eller skriv til os. Referencer I Gribskov Kommune blev foredraget vinklet til den daglige praksis på jobcentre. Det indgik i en særlig konferencedag for ledere om værdighed. Foredraget blev rost for at være inspirerende og for at sætte fokus på emnet på en anderledes og givende, og ikke mindst anvendelig måde. Seancen var på 90 minutter og sluttede med en 30 minutters refleksionsøvelse. |