En ekspert i metakognitiv terapi giver gode råd om nervøsitet

Sisse Find Nielsen er klinisk psykolog og en af Danmarks få specialister i metakognitiv terapi. I denne samtale fordyber vi os i problemet nervøsitet, og Sisse giver gode råd om hvordan du håndterer præstationsangst.

Listen to "Negotiators - med Kaare Thomsen" on Spreaker.

Sisse Find Nielsen: Hold op med at være fyldt til randen af dig selv

SisseOgKaareNår vi i Gottleben underviser og rådgiver personer der skal præstere noget ekstra, støder vi ofte på problemet nervøsitet. For nogle er nervøsitet en reel plage. Man kan gruble og bekymre sig i dagevis, og når det er rigtig slemt, ligger man søvnløs og spekulerer. Derfor har vi valgt at denne episode af Negotiators skal handle om hvad du gør ved det hvis du er ramt af problemet.

Sisse Find Nielsen er klinisk psykolog og specialist i metakognitiv psykoterapi. Så hvis du lider af angst, depression eller stress, kan du komme i behandling i hendes smukke klinik i Bredgade i København. Eller endnu bedre: Du kan deltage på hendes metakognitive gruppeterapi, hvor behandlingen ikke alene er langt billigere end traditionel psykologbehandling, men opså langt mere effektiv.

Link til Sisse Find Nielsens hjemmeside - klik her ...

Men Sisse er andet og mere end klinisk psykolog. Hendes andet interesseområde er præstationer. Hun har bl.a. klienter inden for topsport og fra toppen af erhvervslivet, hvor hun hjælper med at udvikle det mindset der skal til for at præstere på højt niveau. Dette område er så interessant at vi har aftalt at vi senere vil lave en episode om det.

I dagens episode af Negotiators gør hun rede for den metakognitive teori og praksis. Hun forklarer at overdreven angst hænger sammen med en dårlig strategi hvor man er for optaget af sine egne tanker.

Typiske uhensigtsmæssige overbevisninger

SisseFindNielsenVi tror vi ikke kan kontrollere vores tanker. Men det kan vi! Tanker går og kommer som de vil, og det vi kan kontrollere, er hvor meget opmærksomhed vi giver dem. Når du er (for) angst for at tale til en forsamling og går og bekymrer dig, er det fordi du bliver ved med at give denne tanke opmærksomhed. 2 gode råd: 1) Find dig i ubehaget - det er ikke skadeligt. 2) Gør noget aktivt for at rette din opmærksomhed mod noget andet.

Vi tror der er en gevinst ved at overtænke. Man kan nemt blive overbevist om at når man er bekymret eller angst for at fx en forhandling eller præsentation går galt, så gælder det om at tænke ekstra meget på alle de problemer der kan opstå. Men det skal du ikke. Du skal slet og ret beskæftige dig med noget andet.

Et par gode metakognitive råd fra Sisse Find Nielsen

Aftal bekymringstid med dig selv. I stedet for hele tiden at give din bekymring opmærksomhed, så aftal med dig selv at hver dag mellem kl. 16 og 17 må du bekymre dig sønder og sammen. Ellers er det forbudt. Så når bekymringerne vælter ind, så sig til dem: "I må gerne være her, bekymringer, men I får først opmærksomhed senere, nemlig i næste bekymringstime." Og vent bare: Når klokken bliver 16, virker problemet mindre. Ofte gider man ikke fordi bekymringen kom lidt på afstand og viste sig ikke at have nogen betydning.

Hold op med at mærke efter hvad du føler. Modsat hvad mange tror, er det usundt at mærke for meget efter hvad man føler. Hvad du føler, betyder ikke det store. Om lidt føler du alligevel noget andet. Så igen: Brug ikke din opmærksomhed på hvad du selv føler lige her og nu. Tænk på det du vil præstere og dem du gør det for.

Metakognitiv og kognitiv terapi er 2 helt forskellige koncepter

Interviewets to personer, Sisse Find Nielsen og Kaare Thomsen, taler hjemmevant om de to terapiformer, henholdsvis metakognitiv og kognitiv terapi.

Sisse er uddannet i den nyeste og mest moderne terapiform, metakogniv terapi. Læs mere her ... Grundlæggeren af metakognitiv terapi er dr. i psykologi Adrian Wells fra Manchester University. Læs mere ...

Kaare er uddannet i den lidt ældre terapiform kognitiv adfærdsterapi. Læs mere her ... Grundlæggeren af kognitiv adfærdsterapi er psykiateren Aaron T. Beck. Læs mere ...

Henvisninger

Sisse Find Nielsen taler om musikeren og filosoffen Peter Bastian. Læs mere her ...

Og husk selvfølgelig: https://sissefindnielsen.dk