Interview med Kaare Thomsen om "Kunsten at holde kæft ..."

Kaare Thomsens nye bog hedder "Kunsten at holde kæft - og andre strategier til at overbevise med ord". Her bliver han interviewet af gidselforhandler Michael Sjøberg om bogens idé og anvendelse.

Listen to "Negotiators - med Kaare Thomsen" on Spreaker.

 

Kunsten at holde kæft - og andre strategier til at overbevise med ord

Bogen Kunsten at holde kæft & andre strategier til at overbevise med ord kan bestilles på Saxo. Køb bogen ...

MichaelKaareMichael Sjøberg underviser på Gottlebens kurser i kropssprog, og han er vært på sin egen podcast, Risiko Radio. Han har tidligere været gæst her på Negotiators, og i denne episode er vært. Gæsten er Kaare Thomsen.

Michael har læst Kaares nye bog om overbevisende kommunikation i samtaler. En bog hvor retorik og psykologi blandes på en ny måde. Her er nogle af de temaer der dukker op i samtalen:

Michael spørger til kapitlernes rækkefølge. Hvilken idé følger de, og hvorfor har bogen i det hele taget har fået den opbygning den har. Kaare vrider sig lidt og svarer at lige netop dette har været lidt svært. Bogens 16 kapitler kan hver især læses som selvstændige artikler. Derfor kan du som læser i princippet slå ned hvor du har lyst, og eventuelt nøjes med kun at læse halvdelen af kapitlerne. Det vil stadig give mening. Samtidig er der en rød tråd gennem hele indholdet, så ifølge forfatteren får man mest ud af bogen hvis man læser alle kapitlerne, og helst i rækkefølge.

9788792235268Bogen er personlig og indeholder en lang række af cases og historier forfatteren selv har oplevet eller har førsthånds kendskab til. Alligevel er det også en håndbog eller lærebog med klare og konkrete råd og værktøjer til hvordan du får mest muligt ud af en vigtig samtale eller forhandling.

Michael vælger at gå tæt på et eksempel der handler om at inddrive penge fra en dårlig betaler. De to eksempler Michael læser højt, viser hvordan vi spontant kommer til at begå fejl der fuldstændig koster os resultatet. Med små justeringer kan formuleringerne blive afgørende bedre. Bogens idé og mindset er fint illustreret med denne pointe.

Samtalen kommer også ind på det etiske: Hvor "dygtig" må man være til at kommunikere, og hvor ofte må man bruge disse evner? Kaare sætter en klar skillelinje op mellem arbejde og privatliv, men fremhæver også det vigtige ved at kunne holde fast i sig selv.

Et af de værktøjer vi kommer ind på, er motivationstrappen. Den bruger du bl.a. til at forfine dine reaktioner med, fx i forhold til en irriteret eller stresset modpart. Samtidig er modellen effektiv til at "fabrikere argumenter med", som Kaare Thomsen kalder det.

Et tema der også berøres, er metakommunikation, altså det at man taler om at man taler. At man fx forklarer sin modtager hvad man har i sinde at sige. Mange kunne have glæde af at bruge dette simple trick, der både sætter tempoet ned og ofte også gør os mere troværdige.

På et tidspunkt i samtalen vil Michael gerne vide om Kaare Thomsen selv synes at der mangler noget i teksten. Hertil svarer forfatteren at selvom bogen i nogen grad kan være nyttig hvis man står i en konflikt, så er det ikke decideret en bog om konfliktløsning. Til gengæld antyder han at han nu er i gang med at skrive en efterfølger der specifikt skal handle om kommunikation i konflikter.

Læs mere om bogen her ...

Mere podcast ...