Leon Birdi er her tilbage med flere gode råd om salg og salgsteknik. Hans pragmatiske, logiske og ligefremme metode og facon har gjort ham til en af landets mest populære undervisere i at forøge bundlinjen gennem effektivt salgsarbejde.
Listen to "Negotiators - med Kaare Thomsen" on Spreaker.
Måske kender du allerede Leon Birdi. Ellers kan du nemt komme til at kende ham. Dels kan du lytte til ham her, dels kan du lytte til hans egen podcast - og ikke mindst hans helt nye Sælger TV, hvor han samarbejder med Leif Carlsen, en af landets mest kendte guruer inden for social selling. Det er Leif til venstre i billedet (han er desværre ikke med i denne samtale), og Leon til højre.
Leon Birdi er ekspert i salgsteknik og hjælper virksomheder med at få struktur på salg og mersalg, optimere metoder, finde kunder, fastholde kunder, yde den rigtige service - og til syvende og sidst: få mere på bundlinjen.
Alle kan lære at sælge. Det handler om teknik, ligesom at bage brød.
Læg dine kræfter i at sælge. Selv få procents bedre omsætning kan i nogle tilfælde få enorm betydning for bundlinjen.
Budget til action. Læg et salgsbudget. Alt for mange sælgere arbejder uden at have konkrete salgsmål. Og læg ikke mindst en actionplan, dvs. en plan for hvordan du vil nå salgsbudgettet. Budgettet er rammen, og action-planen er hvad du konkret vil gøre. Når du lægger budgettet for dit salg, skal du også skrive hvor salget skal komme fra - nye eller gamle kunder, segmenter osv.
Mersalg og gensalg skal have meget opmærksomhed, for her kan du ofte plukke de lavest hængende frugter.
Skaf dig møder - ring til kunder eller kundeemner og bed om en aftale. Kontakt gerne kunden på LinkedIn eller lignende først.
Tag rollen som mødeleder, også når du er gæst. Tag bl.a. ansvaret for at man ved mødet er enige om hvad formålet er med at tale sammen. Og send en agenda hvis din kunde ikke gør det.
Brug internettet og især sociale medier mest muligt. Det giver mindre mening i dag end for 20 år siden at ringe til kunder. Alle søger på nettet når de søger en vare eller tjenesteydelse.
Forklar værdien af det du vil sælge. Og gør det gerne i starten af samtalen så kunden forstår hvorfor han eller hun skal tale med dig.
Drop brochurer. Ifølge Leon Birdi bør du droppe at skrive tilbud. Luk hellere salget. Brochurer er old school, og de har meget lille effekt i forhold til udgifterne ved at fremstille dem.
Lær at networke. Leon Birdi siger vittigt at den gode sælger har visitkort med til bryllupper. Og den excellente sælger har visitkort med til begravelser.
Lær at lukke salget når det er muligt. Det handler mest om at turde. Undgå at sparke til hjørne fordi det føles akavet at presse samtalen til lukning af salget. Men ignorér ubehaget og få det gjort.
Link til Leon Birdis hjemmeside - Birdi Copenhagen - klik her ...
Lyt til Leon Birdis podcast om salg og salgsteknik ...
Link til Sælger TV ...
Find Leon Bird på LinkedIn her ...
Find Leon Birdi på Facebook her ...
Læs også om Gottlebens kursus i argumentation og samtaleteknik ...
Læs også om Gottlebens kursus i salgsforhandling ...
Kaare Thomsens nye bog om argumentation er god at læse hvis du arbejder med salg: Kunsten at holde kæft - og andre strategier til at overbevise med ord ...