Lars Lundmann er ph.d. i psykologi og direktør i rekrutteringsfirmaet Lundmann. Og så er han forfatter til en fantastisk bog om hvordan du scorer dit drømmejob. Her får du hans råd om hvordan du påvirker dem der skal ansætte dig.
Listen to "Negotiators - med Kaare Thomsen" on Spreaker.
Hvorfor skal man ikke bare "være sig selv" ved jobsamtalen? Fordi det efter Lars' opfattelse slet ikke giver mening. Vi er ikke stabile, uforanderlige personligheder. Nogle gange er vi kvikke, andre gange sløve; nogle gange er vi åbne, andre gange lukkede; nogle gange er vi ordentlige, andre gange roder vi.
Lars Lundmann har forsket i vurdering af personer og har specielt undersøgt rekruttering på arbejdsmarkedet. Samtalen her er bygget op omkring hans nye bog, Du skal ikke være dig selv. Erhvervspsykologens guide til at få det job du gerne vil have. Vi taler om:
Lars Lundmanns generelle holdning til både ansøgning, CV, jobsamtale og test er at de næsten ikke viser noget om hvor godt eller dårligt du kommer til at fungere i dit kommende job. De observationer som rekruttørerne gør, er præget af fejlslutninger fra tilfældige og irrelevante indtryk i løbet af mødet.
Både når du skriver ansøgning og CV og når du går til jobsamtale, skal du holde op med at have fokus på dig selv og på dine kvalifikationer eller mangel på samme. Det du skal have blikket rettet imod, er arbejdsgiverens udbytte af at ansætte dig. Det er dét du skal italesætte. Og som Lars siger: Hvis du skal ramme nogen, er du nødt til at være den pil der kan ramme dem.
Undervurdér ikke dine færdigheder. En god medarbejder er ikke noget man finder, men noget man skaber, siger Lars Lundemann. Faktisk viser studier at der kun er ret lille sammenhæng mellem performance i et job og tidligere erfaringer.
I samtalen diskuterer vi personlighedstests, som Lars Lundmann er kritiker af. Vi nævner bl.a. DISK-modellen (DISC). Den er populær både til ansættelsesprocedurer, undervisning osv. Læs mere om metoden her ...
Vi taler også om Big Five (femfaktormodellen), en anden model til personlighedsanalyse. Den kan du læse mere om her ...
Personlighedstesten kan du "hacke" ved at udfylde den som om du var en anden. Hvis du fx en ven eller bekendt der har et lignende job og klarer det godt, så forestil dig at du er den person, og svar ud fra det. Så er det mere sandsynligt at du leverer netop de svar som rekruttøren gerne vil se.
Mod slutningen af samtalen kommer vi ind på at øve sig som en skuespiller før jobsamtalen. Kaare nævner Netflix-serien House of Cards. Her kan du se en scene hvor præsidentparret træner med hinanden dagen inden et møde (sæson 4, episode 7, ca. 26 minutter inde i afsnittet). Sådan kan du også træne med en ven eller kæreste.
Du skal ikke være dig selv. Erhvervspsykologens guide til at få det job, du gerne vil have. Køb bogen ...
Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund. Køb bogen ...
Besøg firmaet Lundmands hjemmeside - klik her ...
Kurset Argumentation og samtaleteknik - læs mere her ...
Bogen Kunsten at holde kæft & andre strategier til at overbevise med ord. Af Kaare Thomsen (udsendelsens vært). Læs mere her ...
Lyt til mere podcast: Klik her ...
Denne artikel er publiceret den 7. februar 2020