Nej-hatten er vigtig når du forbereder dig retorisk
ARGUMENTATION. Pressemødet endte galt. De to partiledere havde ellers valgt at give den gas: Som led i deres valgkamp ville de angibe regeringens hæderlighed. En plan der sådan set gav mening, men som ikke lykkedes for dem. For de havde nok overset nej-hattens betydning. Den fejl vil jeg gerne hjælpe dig med at undgå.
Det er den 19. oktober 2022, og de to partiledere og statsministerkandidater, Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, og Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative, har valgt den rigtige scene. TV-kameraet følger deres ankomst til Kastellet i København, hvor pressekonferencen skal finde sted i den skarpe efterårssol. Stedet er en reference til emnet: en sag som de to partiledere ønsker undersøgt, og som handler om Forsvarets Efterretningstjeneste. Kort fortalt blev ledelsen for nogle år siden hjemsendt efter en kritisk rapport. Var det magtmisbrug? Var det politiske forfølgelse? Det mener de to politikere kan være tilfældet, og de vil vise handlekraft ved at kræve en officiel undersøgelse af forløbet.
Så vidt, så godt. De kommer flot fra start, og der er masser af fynd og autoritet i deres præsentation. De kræver svar på "fire simple spørgsmål", hvoraf de to bør kunne besvares med et ja eller et nej. Men da de åbner for spørgsmål fra den fremmødte presse, går alt galt. I løbet af få øjeblikke har de begge mistet momentum og går i defensiven, og en helt ny agenda dominerer resten af mødet.
Problemet er at flere af de fremmødte journalister vil tale om andre sager - som involverer de to partiformænd. Og pressens repræsentanter bider sig fast: Hvis dét og dét skal undersøges, kan dén og dén så sidde i regeringen? Og: Var dén og dén sag så OGSÅ magtmisbrug? Den ene af formændene forsøger sig med en nødbremse der kun gør det værre: Han prøver at slå fast hvad pressemødet i dag "handler om". Det får han ikke lov at bestemme. I stedet bliver han modsagt hårdt. Den anden formand beklager sig over at blive afbrudt. Journalisten svarer at det er fordi han "ikke svarer på spørgsmålet". De bliver begge afkrævet "et klart ja eller nej", og de virker afklædte da de prøver at tale udenom efter netop selv at have afkrævet regeringen klare svar. Dermed falder deres pointer til jorden, og situationen bliver pinagtig. Man kan se helt fysisk at de lider.
Som retoriker tænker jeg at det her kunne være undgået. Ikke nemt eller hurtigt, men med den rigtige indsats.
Det handler om retorisk forberedelse. Jeg giver her mit bud på hvordan du selv kan forberede dig så du undgår lignende situationer i dine forhandlinger og debatter.
Det er så dejligt og optimistisk at have ja-hatten på når man forbereder sig. Og det er også hensigtsmæssigt, for her ligger glæden og optimismen ved enhver opgave. Det man bare også skal huske, er nej-hatten. Den negative vurdering. Spørgsmål som: Hvad kan overhovedet gå galt? Og hvor galt kan det gå? Lange, grundige lister som grundlag for den anden vigtige del af forberedelsen: live træning.
Alle professionelle retorikere arbejder med gendrivelser. Altså hvad ens egne argumenter kan gendrives med. Det handler om at brainstorme virkelig grundigt, og om at være så "ond" ved sig selv som man overhovedet kan. Jeg har trænet topledere på den måde at man satte embedspersoner til at researche i alt hvad der kan siges mod et synspunkt, og desuden formulere alle tænkelige afsporinger og agendaer man kan blive angrebet med. Dén øvelse havde de to partiformænd nok ikke gennemført, for så havde de fanget noget så oplagt som at andre sager man ikke ønsker at tale om, netop er det eneste journalisterne vil tale om.
En måde at bruge denne indsigt i gendrivelser på er at "vaccinere" publikum. Grundmodellen lyder nogenlunde sådan her: "Nu tænker I måske ... MEN ..." Den ville jeg ganske vist ikke have brugt på et pressemøde som det jeg omtaler, men i mange situationer er det en gode måde at trække kraften ud af senere indsigelser på.
Aristoteles opfandt en kreativ metode som benævnes topik. Den går i store træk ud på at man skriver en liste over vinkler man kan argumentere fra, fx økonomi, etik, tryghed osv. Man vælger simpelthen alle de nøgleord der kan have relevans. Sådan en liste kan også bruges hvis man vil horisonten rundt i forhold til mulige gendrivelser eller indvendinger.
Uanset om du arbejder i erhvervslivet, i det offentlige eller som politiker, kan det måske blive din opgave at overbevise nogen der er gode til at yde modstand. Forbered dig ved at brainstorme utrætteligt på alle de indvendinger du overhovedet kan møde. Brug gerne en topikliste så du er sikker på at komme i tanker om alt hvad der kan være relevant. Slut af med at gennemspille det flere gange, som var du en skuespiller der arbejder på en rolle.
Lad mig slutte med at slå fast at dette ikke er et partsindlæg, og at jeg ikke tager stilling til sagen eller de implicerede. Formålet med artiklen er alene den retoriske kommentar til nytte for læserne af denne blog.
Publiceret den 20. oktober 2022.