Når samtalen handler for meget om sig selv, er konflikten svær at løse
KONFLIKTHÅNDTERING. En musikfestival deler den lokale befolkning i to. Debatten stiger til nye højder hvert år i juli, og i diverse medier er tonen skinger. Jeg har fulgt forløbet gennem flere år og lægger mærke til tre typer udsagn som gør dialogen ekstra svær. Læs i artiklen hvad det er for nogle, og hvad du gør ved dem hvis du selv skulle havne i en lignende situation.
Debatten er følelsesladet. For nogle år siden var Tisvildeleje et stilfærdigt fiskerleje med sommerhuse, idyllisk skov og populær familiestrand. Men så etablerede man en årlig 3 dages musikfestival for 10.000 gæster i uge 29. Med stor scene og høj musik direkte ved hav og skov. Det siges at cirka halvdelen af borgerne i Tisvildeleje ønsker festivalen enten skubbet til august eller afholdt på en festplads et andet sted i kommunen. Den anden halvdel synes at Tisvildeleje nu omsider er "på landkortet", og at Musik i Lejet, i daglig tale MiL, er en kulturel gevinst for området og derfor skal forblive en årlig tradition. Konflikten er svær, og den varer ved. Stemningen i byen er spændt. Naboer er holdt op med at hilse på hinanden.
Så ja, debatten er der, men den ser godt nok ud til at have det svært. Især på Facebook går det hele tiden galt. På begge sider. Jeg ser især tre typer af udsagn der optrapper konfliktniveauet:
1. Metakommunikation
2. Motivspekulation
3. Karakterdomme
Det fælles ved de tre varianter er at de handler om modparten i stedet for at handle om sagen. Et fænomen der i retorikken benævnes ad hominem ("mod personen"). Det vil jeg uddybe i det følgende.
Metakommunikation – når samtalen handler om sig selv
Metakommunikation er populært sagt snak om snakken. Samtale om samtalen selv. Det er fint nok når hensigten er at udtrykke sig klart. Men når en dialog sander til i kommentarer om fx den anden parts "tone", timing eller valg af fokus, forsvinder emnet selv i en tåge. Ikke alene kommer man ingen vegne – man optrapper konflikten og destruerer debatten.
En af de lokale politikerne i Gribskov Byråd ytrede fx i lokalavisen at der foregår en "hetz" mod MiL. Det skulle gendrive en kritik af byrådets administration. Ganske vist stod der faktisk også noget om sagen selv i indlægget, men den påståede "hetz" trak overskriften og løb med opmærksomheden. På diverse fora på Facebook ser jeg samme tendens. Når nogen kritiserer MiL, affejes det som "brok". Samtalen om MiL — ja, den forsvinder i røgen.
Den anden part, kritikere af MiL, falder også i fælden. Nogle beskylder politikere og andre uenige for ikke at “lytte”. Men hvor ved man fra at der ikke lyttes? Er det ikke blot uenighed? Så også her er det samtalen og måden den føres på, der tales om. På Facebook har jeg også set kritik af at MiL angiveligt har ansat en presseansvarlig. Men siden hvornår er det kritisabelt i sig selv at være professionel? I princippet har denne kritik ikke noget med MiL at gøre.
Min påstand er derfor at begge parter falder i, og at det optrapper konflikten og svækker debatten.
Motivspekulation er en fristelse, men lad være
Det er så nemt at beskylde andre mennesker for at have et specifikt (ondsindet) motiv. Denne adfærd har noget tilfælles med karakterdomme (se næste afsnit), men er ikke helt det samme. I Tisvildes debat ser jeg det især på Facebook. Tilhængere af MiL beskylder fx kritikere af MiL for at være fjendtlige mod unge. Og der svares igen med at MiL kun går ud på at tjene penge uden hensyn til kultur og miljø. Hvortil der svares at kritikerne bare ønsker at holde fast i svundne tider. Politikere beskyldes for at støtte MiL kun fordi de selv vil have fribilletter. Og svarer igen med at kritikerne jo bare "hader" MiL. Og så videre. Dét er dårligt for debatten. Skulle du havne i en konflikt/debat, anbefaler jeg dig 1) at gennemskue det; og 2) lade være. For ikke alene destruerer man den konstruktive samtale. Din egen troværdighed som afsender kan også lide nød. For hvis en kvik modpart piller dine påstande fra hinanden, står du i et dårligt lys. Den risiko bør du ikke løbe, for i enhver debat, i enhver dialog, i enhver forhandling er troværdighed dit dyrebareste guld.
Karakterdomme er aldrig sande
Karakterdomme er udsagn der påstår en personlig brist hos den anden part. De er typiske i dybe konflikter. Påstandene kan handle om egoisme, uhæderlighed, ondskabsfuldhed osv. I MiL-konflikten ser jeg eksempler på at den ene part stemples som kronisk "sure", og at der kvitteres med at den anden part stemples som "arrogante" og det der er værre.
I bedste fald er en karakterdom en forenkling, hvilket både er dens styrke og svaghed. Styrke fordi man skaber et narrativ der er nemt at formidle med en vis effekt; og svaghed fordi det aldrig er sandt og derfor kan slå tilbage som en boomerang.
Ud over at argumentationen dermed ender med at handle om modparten i stedet for om sagen, bygger den på et skrøbeligt fundament af antagelser og fejlslutninger. I et opslag i lokalavisen gøres konflikten til en modsætning mod generationer: "Husk at der også er unge mennesker i Tisvilde". Men det er en udokumenteret og formentlig falsk forudsætning at alder skulle være problemet.
"Konflikttrappen" siger det samme
Center for Konfliktløsning formidler i Danmark en model som de kalder Konflikttrappen. Den er en teori om hvordan en given konflikt udvikler sig. (Se modellen nederst her på siden). Modellens force er at den gør det nemmere at tale om hvor slem en konflikt er, og hvor den kan være på vej hen. "Trappens" nederste trin symboliserer et stadium hvor man ganske vist er uenige om en sag, men det er ikke en konflikt. Endnu. Det er her man gerne skulle blive stående indtil en løsning er fundet.
For hvis dialogen bevæger sig ét trin op ad trappen (der er i alt 7 trin), sker det netop fordi de to parter gør sagen personlig: Det er DIN skyld! Hvis man så topper den ved at generalisere, er det endnu en optrapning: Og det er ikke første gang, for sådan ER du jo. Og så videre opad. Så det modellen i bund og grund viser, er at jo mere personlige angrebene bliver, desto værre går det for samtalen.
Husk: Du bestemmer selv om du vil svare
Den gode nyhed er at du som debattør eller konfliktramt kan vælge at lade være. Ganske enkelt ved at lade være med at bide på krogen. Lær dig selv at genkende de tre fælder, altså metakommunikation, motivspekulation og karakterdomme. Dét er første skridt. Når du oplever at den anden part gør det, så lad være med at svare! Lad helt være med at gå ind i det rum. Lad det hænge i luften, og sæt selv retningen for det du vil tale om. Uden at nedgøre, men blot ved at stå fast på emnet selv og lade personangrebenes revolver blive i hylsteret.
Ekspert i debat: Kend stoffet bedst
Den kendte debattør (og konsulent i Gottleben) Lawand Hiwa Namo har ét klart budskab: Vær bedre forberedt i fakta end din modstander. Det fortalte han som gæst i podcasten Negotiators da jeg spurgte: Hvad gør at du er mere overbevisende end andre? (Han er tidligere vinder af DM i Debat på Folkemødet). Hans gode råd, at være ekstra velforberedt, er også til dig. Vær ihærdig når du laver research, bliv ved og ved. Så får du nemt ved at holde dig til sandheden, og dine argumenter får langt større gennemslagskraft end hvis du kun var halvstuderet.
Vælg dine vinkler i debatten omhyggeligt
Dernæst vælger du meget bevidst hvilke vinkler du vil tale fra. Hvis vi igen bruger MiL som eksempel, kan vinklerne være bl.a. økonomi, miljø, kultur, etik, behov. Og underkategorier: turisme, livskvalitet, forretningsliv, ungdomsliv, sommerhusliv. Dit valg af vinkler er essentielt for din succes i dialogen. Vælg det der giver mest mening, ikke mindst for den eller dem du prøver at overbevise.
Og dernæst, rent dialogteknisk: Overdriv ikke, lyv ikke. Du må meget gerne fortælle historier og give eksempler, men de skal være interessante, relevante og sande. Brug meget tid på at forme dine argumenter, og beslut på forhånd hvad du vil sige til de gendrivelser du tænker vil blive fremført imod dig. Og det vigtigste: Vær udholdende i debatten. Selv når du føler du lider nederlag, kan du meget vel have sået et frø der senere vil spire. Nogle emner modnes langsomt. Så bliv ved. Vær ikke bange for at gentage dig selv, tværtimod. Så vinder du på den lange bane, og det foregår på en sober og bæredygtig måde.
Afsluttende bemærkning
Sagen er interessant for mig som forhandlingsrådgiver og retoriker fordi den kombinerer argumentation med konfliktløsning og forhandling. Bemærk venligst at mit indlæg alene er en retorisk kommentar, ikke er et partsindlæg.
–0–
Her ser du konflikttrappen nogenlunde som den formidles af Center for Konfliktløsning. Ifølge teorien udvikler en konflikt sig trinvist gennem faser af optrapning, metaforisk som når man går opad på en trappe:
Polarisering: Kontakt opgives
Åben fjendtlighed: At gøre skade
Fjendebilleder: Dårlige mennesker
Samtalen opgives: Det nytter jo ikke
Problemet vokser: Det er typisk jer
Personificering: Det er din/jeres skyld
Uoverensstemmelse: Vi vil ikke det samme
Min påstand er at den viste udvikling af konflikter hænger tæt sammen med parternes valg af kommunikationsform, og at de 3 faldgruber jeg beskriver her i artiklen, er væsentlige faktorer.
Der findes også en anden konflikttrappe, som i højere grad bruges internationalt. Her går man nedad og ender med at "gå sammen i afgrunden", hvilket vil sige at de to parter ender med at have størst fokus på at ødelægge den anden. Også selvom man derved ødelægger sig selv. Det aspekt mangler i den "danske" konflikttrappe, men er faktisk skræmmende relevant i mange af de verdenskonflikter vi er vidner til. Man må håbe at debatten i Tisvildeleje trods alt ikke ender dér. Modellen er udviklet af den østrigske konfliktforsker Friedrich Glasl. Jeg har skrevet en artikel om den, som du kan læse her ...
Læs flere blogindlæg ...
Denne artikel er publiceret den 25. juli 2023