Kirsten Rask: Hold nu op med den misforståede dyrkelse af LIX
Kirsten Rask er en af Danmarks mest respekterede eksperter i skriftsprog, og hun underviser såvel korrekturlæsere som departementchefer. Hun er knivskarp som debattør, og hun har skrevet en hel reolfuld bøger om at skrive.
Listen to "Negotiators - med Kaare Thomsen" on Spreaker.
0% sætter grammatisk komma korrekt
Kirsten Rask er cand.mag. i dansk og titulerer sig 'sprogmagister' fordi hun er specialiseret i formlære og stilistik. Med sit dybe kendskab til alle aspekter af skriftsprog og sin righoldige bogproduktion er hun en institution blandt professionelle brugere af sproget. Hun sad i Dansk Sprognævn under den såkaldte kommakrig, og hun ytrer sig jævnligt i pressen når sproget er til diskussion.
Et af Kirsten Rasks vigtige budskaber er at vi skal passe på vores modersmål. Dansk er et af verdens rigeste sprog målt på antal ord i faktisk brug, og det giver fantastiske muligheder for at udtrykke sig nuanceret og præcist.
Grammatik og sprogregler
Hvorfor har vi problemer med korrekthed på dansk, og hvor stort er problemet? Kirsten Rask mener at grammatik og retstavning har været nedprioriteret i nogle årtier, ikke kun i folkeskolen, men også i gymnasiet, på seminarier og endog på universiteterne. Mange ville have gavn af at interessere sig lidt mere for grammatik, for det er en sikker måde at blive en stærkere sprogbruger på. Alene det at få et begrebsapparat gør en stor forskel.
Komma
Komma er en smertelig ting i Danmark. Hvorfor? Ifølge Kirsten Rask fordi vi ikke gør nok ud af at kende vores sprogs grammatik.
I 1996 vedtog Folketinget at vi har valgfrihed mellem 2 kommasystemer på dansk. Dengang benævntes de 'nyt komma' og 'grammatisk komma'. Det såkaldt nye komma blev ikke en succes, måske fordi folk ikke brød sig om betegnelsen. Mediernes omtale har ikke hjulpet. Siden blev betegnelsen 'nyt komma' afskaffet, men kommasystemet bestod. I dag siger vi, mere retvisende, at vi har ét kommasystem på dansk, nemlig grammatisk komma. Med den tilføjelse at der er valgfrihed med hensyn til det såkaldte startkomma.
Hvad er et startkomma? Det er det man har lov at sætte før bisætninger (som er det samme som ledsætninger). Her er et eksempel:
Jeg ved, at du er træt.
Sætningen ville være lige så korrekt uden startkomma:
Jeg ved at du er træt.
Kirsten Rask går ind for grammatisk komma uden brug af startkomma og er således på linje med Dansk Sprognævns anbefaling.
Her kan du selv lære at sætte komma hos Dansk Sprognævn ...
Sætningsknuder
Intervieweren nævner sætningsknuder som eksempel på et stort antal kommafejl i de store dagblade. Men hvad er en sætningsknude? En sætningsknude, forklarer Kirsten Rask, er en sætning hvor enten grundleddet eller genstandsleddet fra ledsætningen er trukket op foran i helsætningen. Her er et par eksempler:
Ham tror jeg vi skal ansætte. (I stedet for: Jeg tror vi skal ansætte ham). Her er genstandsleddet (ham) flyttet op foran i helsætningen.
Det synes jeg er en dårlig idé. (I stedet for: Jeg synes det er en dårlig idé). Her er grundleddet (det) flyttet op foran i helsætningen.
Det sikreste er at lade være med at sætte komma i sætningsknuder - det vil altid være korrekt selvom kryds-og-bolle kan få én til at tro noget andet. Så denne sætning med sætningsknude har korrekt tegnsætning uanset om du bruger startkomma eller ej:
Den tror jeg mange ville vælge.
R-endelser
R-endelser volder problemer for mange. Når et udsagnsord har r i stammen, fx ord som lære, eksekvere, florere og servere, kan vi ikke høre r-endelsen i nutid: hører, lærer, eksekverer, florerer, serverer. Derfor ses disse fejl ofte:
Jeg kan sagtens lærer det. (Skal være uden r: Jeg kan sagtens lære det).
Jeg lære det hurtigt. (Skal være med r: Jeg lærer det hurtigt.)
Her giver Kirsten Rask lytterne et fantastisk tip: Erstat det svære udsagsnord med ordet smølfe - så kan du nemt høre om der skal r på. Prøv selv at læse disse to grammatisk korrekte sætninger højt:
Jeg kan sagtens smølfe det.
I dag smølfer vi kl. 18.
Hedder det ligge eller lægge?
En del af os har svært ved at høre om det skal hedde ligge eller lægge. Reglen er at ligge er et intransitivt udsagnsord, hvilket betyder at der ikke kan være et genstandsled. Lægge er transitivt, dvs. der er et genstandsled. Derfor ligger jeg i sengen, men jeg lægger nøglen på bordet.
Et godt tip er at udskifte med sidde og sætte. Så er det pludselig nemt at høre hvilken form man skal vælge. Jeg sidder i sengen (svarer til ligger). Jeg sætter kanden på bordet (svarer til lægger). Husk det ganske enkelt på i'et i ligge/sidde og æ'et i lægge/sætte.
T-endelser
Kirsten Rask nævner dette reklameslogan: Ekstem lækker (den korrekte stavning ville være: Ekstemt lækker). Hun tager afstand fra at man i reklamer og andet grafisk materiale ser stort på eller måske slet ikke kender sprogreglerne. Hovedreglen for biord er at de skal ende på t:
relativt lun
enormt god
Kort tillægsform
Specielt når et tillægsord er en kort tillægsform (fx marineret), giver det problemer i flertal og bestemt form. Se dette eksempel:
Vi serverer marineret svinekæber med salat. (Skal hedde marinerede).
Fejlen skyldes bl.a. at man ikke så nemt kan høre hvilken form det skal være. I talesprog lyder marineret og marinerede næsten ens fordi de udtales med et blødt d til sidst.
Kirsten Rask giver dette effektive råd: Erstat med god eller gode. Så kan du nemt høre og se hvilken form du skal vælge. God svarer til marineret, gode til marinerede.
LIX
LIX (læsbarhedsindeks) er opfundet af svenskeren C.H. Björnsson. Læs mere om LIX her ...
LIX har til formål at "måle" om en tekst er let eller svær at læse. Kirsten anerkender Björnsson og hans nuancerede tilgang, men hun mener LIX er blevet skamredet i vores land. Det er bl.a. en fatal kortslutning at man tror at en sætning udelukkende defineres som det der står mellem to punktummer. En sætning kan sprede sig over flere sætninger:
Du har brug for en bank. Et sted du kan få gode råd.
Mellem 2 punktummer kan man omvendt godt have flere sætninger:
Vi rejste til Jylland, og vi kom hjem som helt nye mennesker.
Dyrkelsen af LIX i Danmark har ført til den misforståelse at man for at gøre en tekst nem at læse (udelukkende) bør skrive korte sætninger. Det er blevet typisk for alt for mange tekster, også i forvaltningssprog, og det har ført til et koldt og usammenhængende sprog. Kirsten Rask anbefaler i stedet en varierende sætningslængde tilpasset situationen.
Et andet problem er at LIX optæller brugen af lange ord, der defineres som ord på 7 bogstaver eller mere. Men man kan ikke bare konkludere at lange ord er svære. Optræder et ord fx flere gange, bliver det nemmere og nemmere at læse.
I Sverige er man holdt op med at bruge LIX som måleenhed for teksters sværhedsgrad, og måske burde man træffe samme beslutning i Danmark.
Stilistik - eksempler
Kirsten Rask er specialist i stilistik og giver nogle få eksempler på overvejelser om god stil:
Navneord: Pas på overforbrug. Tekster bliver svære hvis de bruger for mange navneord. Hvis der er mere end 18 procent navneord, føles den stillestående, og det hæmmer læsningen.
Biord i starten af en sætning giver omvendt ordstilling. Det giver god variation: I dag har vi fornøjelsen ...
Kiasme (krydsfigur): Gør mænd til drenge og drenge til mænd (slogan for KB-hallen).
Retorisk samtale: Stil et spørgsmål, og svar selv på det. Hvorfor er himlen altid blå på ejendomsmæglernes fotos? Det er fordi ...
Forvægt: Sætninger med forvægt har mange ord eller led foran helsætningens udsagnsled. De er ofte tunge og svære at læse: De på mødet diskuterede forslag til en mere effektiv energiudnyttelse førte til en ny beslutning.
Ordforråd: Danskerne er det eneste folk i verden der ringeagter deres eget sprog. Det er synd, for vi har et af verdens rigeste sprog.
Rasmus Rask
I samtalen nævner vi sprogforskeren Rasmus Rask, som Kirsten Rask har skrevet en biografi om. Han var den første der skrev en islandsk grammatik. Han levede fra 1787 til 1832 og var ikke Kirstens forfader, som navnet ellers kunne antyde.
Her finder du Kirsten Rask
Besøg Kirsten Rasks hjemmeside: www.kirsten-rask.dk
Lyt til mere radio med Kirsten Rask: Hun var gæst den 17. januar 2020 i DR-programmet Klog på Sprog ...
Bøger af Kirsten Rask
Fagsprog - videnssprog
Det gule sprog (udgået)
Korrekturlæserens grundbog
Den nødvendige grammatik
Jobannoncens ABC
Rasmus Rask. Store tanker i et lille land
Skrivekultur i mailen
Sprogets kreative resurser - skriv så det synger! En håndbog i stilistik
Sprogets magi og ordenes kraft
Sprogquiz
Stilistik til tiden
Nogle få af bøgerne er udsolgt fra forlaget, men kan købes ved henvendelse direkte til Kirsten Rask. Skriv til:
post@kirsten-rask.dk.
Relevante links
Besøg Dansk Sprognævn, og få glæde af deres gode råd og online træning:
Sproghjælp fra Gottleben
Bestil et firmakursus i skriftlig kommunikation ...
Bestil et firmakursus hos Gottleben i korrekt dansk ...
Læs Kaare Thomsens bog Skriv godt - effektiv skriftlig kommunikation ...
Mere podcast
Lyt til mere podcast: Klik her ...
Denne artikel er publiceret den 20. januar 2020