KRISE. Regeringspartiet Moderaterne har et svært efterår i 2024. Offentligheden er nådesløs. Det handler (også) om troværdighed. Alle kan komme ud for det. Men hvad bør man gøre i sådan en situation? Efter min mening er det en dårlig idé at handle resolut. Læs her i artiklen hvorfor, og hvad jeg mener man i stedet kan gøre.
"Jeg har fuld tillid til ledelsen". "Det er tid at se fremad".
Nogenlunde sådan lyder det ifølge førende nyhedsmedier fra topfigurer i partiet. Der udvises handlekraft. Men er det en god idé? Eller ser vi her den moderne topleders typiske automatreaktion? Jeg begynder at tro det, for jeg ser samme mønster andre steder. At man i svære stunder tror det nytter at træde i karakter og trampe handlekraftigt til.
Så for at starte med konklusionen: Når troværdigheden er udfordret, er handlekraft ikke det der er brug for. Tværtimod. Efter min retoriske mening bør blikket rettes indad. Ikke fremad. Og farten skal ned, ikke op.
Sidst jeg skrev om udfordret troværdighed, handlede det om kostskolen Herlufsholm. Den var også ude i et hårdt stormvejr. Troværdigheden var i bund, og derfor var det svært at kommunikere offentligt. Som det ofte sker, begik man den fejl at tro man kunne få det til at gå væk ved at handle. Lynhurtigt. Voldsomt. Næsten vredt.
Bestyrelsesformanden på Herlufsholm gik ud med bål og brand. Det kom til at se ud som om han intet forstod. Al den handlen og resoluthed var som et næsehorn i galop. Til gengæld pegede min analyse dengang på at det det også går den anden vej: Har man en høj troværdighed når krisen rammer, som det daværende kronprinsepar havde, kan det også skade at sætte farten for meget ned. Gør man det, går det også ud over troværdigheden. De kongelige forældre kom til at ligne nogen der manglede empati og ikke forstod situationens alvor.
For en del år siden var det Maersk der blev kritiseret i offentligheden. Noget med et skib der lå på en strand og forurenede et ludfattigt sted ude i verden. Den purunge bestyrelsesformand gik i fælden og signalerede handlekraft. Jeg husker Politikens let hånlige svar: "Nej, Robert, det er ikke tid at se fremad. Det er tid at se indad". (Citeret efter hukommelsen). Jeg lagde mærke til det, for avisen fortolkede efter min mening netop hvad man tænkte i offentligheden. At brage frem når man har begået alvorlige fejl, ses som arrogant og tonedøvt.
Hver gang dette sker, kommer jeg til samme konklusion: Lad handlekraften ligge når din eller jeres troværdighed hænger i laser. I stedet for at "se fremad" skal I kigge indad. Vis og sig at I tager det alvorligt, og at I formår at tænke og føle.
Måske tænker du: Skal moderne ledere ikke netop kunne håndtere problemer resolut og uden at ryste på hånden? Mit svar er: Kun hvis kontekst og afsenderposition peger i den retning. Se det som en tommelfingerregel at når troværdigheden er lav, skal tempoet ned og handlekraften tøjles. Er troværdigheden høj, er det modsat. Så kan for meget tøven gøre skade.
En side af besindigheden er selve sproget. Ordet klovnebus opstod - desværre for partiet. En sarkastisk betegnelse for arbejdsmiljøet i Moderaterne. Desværre tog man metaforen til sig og vedblev at tale om bussen. Et efter min mening dårligt valg. Et nedtonet sprog er uden metaforer.
Svar der går ud på at man har "fuld tillid" gavner heller ikke. Tillid til hvad? Sig hellere at man arbejder seriøst, at man har dialog, at der er brug for tanker, samtaler - og tid. Tillid er ikke et snuptag, men en proces. Drop rollen som komiske Ali.
Alle organisationer kan komme ud for at miste troværdighed. Når det sker, er der ingen vej udenom: Så må man i gang med at bygge den op igen. Det kan som regel lade sig gøre. Det kræver i givet fald 1) at man gør det rigtige, og 2) at man giver sig tid. Troværdighed kan mistes på et splitsekund, men tager tid at bygge op. Så ro på.
Men én ting er toppolitik, adelige kostskoler og gigavirksomheder. En anden ting er alle os andre. Er det lige så relevant for os? Må vi heller ikke vise handlekraft når troværdigheden er udfordret?
Det korte svar er nej. Det er de samme mekanismer og de samme problemer. Jeg kan give dig et eksempel fra en bestyrelse hvor jeg har været rådgiver.
En engageret aktionær vil gerne vælges ind i bestyrelsen. Det kommer ikke til at ske foreløbig, og af samme grund. Hun har masser af meninger, argumenter og gode ideer. Men hendes troværdighed er lav fordi hun er konfronterende. Også hun reagerer, ligesom de nævnte topledere, kontraproduktivt med det ene energiske initiativ efter det andet. Og igen gælder det samme: Al den handlekraft gør ondt værre. Troværdigheden falder yderligere. Hun bliver aldrig valgt ind - medmindre hun gennemskuer mekanikken en skønne dag.
Min konklusion: Handlekraft er i lidt for høj kurs for tiden. Er jeres troværdighed under pres, bør I tænke retorisk: Se på helheden. Forstå hvordan I ses af jeres publikum, og handl derefter. Sænk cigarføringen.
Vigtigt: Denne tekst der ikke et partsindlæg, men alene en retorisk kommentar.
-0-
Læs også min blogartikel om Herlufsholm ...
Læs flere blogindlæg ...
Denne artikel er publiceret den 26. september 2024