Kropssprog og forhandlingsteknik - samtale med Michael Sjøberg

Lyt med når den erfarne gidselforhandler og sikkerhedsrådgiver Michael Sjøberg fortæller Kaare Thomsen hvordan man aflæser kropssprog - specielt med henblik på at afsløre løgn og uoprigtighed.

Listen to "Negotiators - med Kaare Thomsen" on Spreaker.

Michael Sjøberg er gidselforhandler, sikkerhedsrådgiver - og ekspert i kropssprog

MichaelSjoeberg6Michael Sjøberg er uddannet gidselforhandler fra Scotland Yard - og så er han ekspert i kropssprog! Han er i øvrigt også uddannet sprogofficer i russisk - og cand.scient.adm. Og så er han direktør for Human Advisor Group, der rådgiver internationale virksomheder om sikkerhed.

Michael Sjøberg er desuden vært på sin egen podcast, Risiko Radio. Her er det aftalt at Kaare Thomsen i nær fremtid skal være gæst i en udsendelse om værktøjer til strategisk forhandling.

I denne første episode af Negotiators deler Michael ud af sin store viden om kropssprog. Det fremgår af samtalen at emnet rækker langt ud over den popularitet det helt naturligt har. Vi er vant til at tale om kropssprog med et smil - om krydsede arme og at kropssproget er vigtigere end det talte ord. Denne samtale lægger nogle flere nuancer på.

Interviewet varer lidt over en time, og vi når at berøre nogle få, vigtige aspekter. Vi starter med ordene selv og hvordan de bliver sagt, for de er paradoksalt nok en vigtig del af kropssproget. Derefter taler vi om hoved/ansigt, skuldre, ben/fødder og til sidst hænderne. Vi diskuterer også om det er godt eller dårligt at toppolitikere lader sig undervise i kropssprog. Michael slår fast at det er en strategi med faldgruber.

Michael Sjøbergs kurser

Hvis du ønsker at opleve Michael Sjøberg som underviser, er der disse muligheder i Gottlebens regi:

1) På det åbne kursus Avanceret forhandlingsteknik underviser Michael i tolkning af kropssprog (modul 3 af uddannelsen Certificeret forhandler)

2) Michael holder virksomhedskurser og foredrag om kropssprog

3) Michael Sjøberg og Kaare Thomsen underviser sammen på specielt tilrettede kurser i forhandlingsteknik og konflikthåndtering

Referencer

Michael Sjøberg refererer til 2 bøger i samtalen:

Never split the difference. Af Chris Voss

What Every Body Is Saying. Af Joe Navarro

Begge bøger findes som lydbøger på Mofibo, og de kan varmt anbefales hvis du interesserer dig for kropssprog.

Paul Ekman er specialist i ansigtsudtryk, og hans bog Telling Lies omtales kort. Du kan også besøge hans website: www.paulekman.com

I starten af samtalen omtaler Michael Ole Wæver, ph.d. i statskundskab og professor i International Politik. Ole Wæwer er en af grundlæggerne af "Københavnerskolen", og han har bidraget væsentligt til forståelsen af internationale sikkerhedskonflikter.

Mere podcast ...